Fri levering i DK v. køb over 499,- ellers fast lav pris til DK 39,-

Når kunsten er svær at finde

Det kan være svært at finde de helt rigtige billeder som gør indretningen personlig, og ikke alle kommer rundt på gallerier og hos lokale kunstnere for at finde dem. En del af vores koncept er at finde kunstnere som vi føler har noget på hjertet, hvis udtryk passer ind i en moderne, skandinavisk ånd, og som laver kunst i øjenhøjde. Vi har indgået aftaler med forskellige kunstnere om forskellige nummererede kunsttryk af forskellig art, og Charlotte Bruun er en af dem! Charlotte Bruun er fuldtids billedkunstner med værksted og galleri i Kolding, uddannet gennem Kunstskolen Ignatius Kbh. Hun inspireres af mennesker, naturen, farver, mønstre, alt kan omskrives til former og streger. "Jeg har en umiddelbar ekspressiv tilgang når jeg maler mine værker. De indeholder mange lag, men også små feminine detaljer, stærke penselstrøg og gerne grafiske elementer. Jeg anvender en blandingsform af akryl, bejdse, kul, tusch, papir samt serigrafitryk. Mine værker er for mig fuldendte, når der er dybde, dejlige strukturer samt små overraskelser at spore." Charlottes malerier er perfekte til et kunsttryk, og vi er glade for at kunne tilbyde hendes fine kunsttryk i vores sortiment, da vi synes motiverne giver det helt rigtige, personlige udtryk i en billedvæg. Kunsttrykkene er lavet i et lækkert kraftigt og struktureret papir, så motiverne og maleteknikkerne stadig kommer til sin ret, men samtidig er det den perfekte måde at gøre hendes udtryk mere tilgængelig for flere mennesker. Vi håber at kunne være med til at gøre kunst mere tilgængelig, at kunne samle kunsttryk og print fra kunstnere som den almindelige moderne forbruger måske ikke selv ville have fundet frem til,  med mindre man jævnligt går på galleri eller ved præcist hvilket udtryk man søger på forhånd. Charlotte Bruuns fine samling af kunsttryk gør netop dette - skaber et fint kunstnerisk udtryk som kan gøre din gallerivæg og indretning generelt personlig. Se alle kunsttryk her.
Charlotte Bruun kunsttrykCharlotte Bruun kunsttrykCharlotte Bruun kunsttrykCharlotte Bruun kunsttrykCharlotte Bruun kunsttryk